Lille Vildmosecentret • Birkesøvej 16 • Dokkedal • 9280 Storvorde • Telefon 99 31 75 50 •
|
Arrangementer og turer
I løbet af sæsonen arrangerer Lille Vildmosecentret et stort antal offentlige aktiviteter, der spreder sig over forskellige emner. Nogle aktiviteter gentages mange gange, mens andre kun finder sted en enkelt gang
i løbet af året. Se program og beskrivelse af arrangementerne i aktivitetskalenderen.
Lille Vildmosecentret tilbyder også guidede ture for
fx firmaer, foreninger og andre større grupper.
Bestil jeres egen tur og oplev mosens natur, se de fredede og unikke skove, hør om tørvegravning i
mosen eller få en guidet rundvisning på centret.
|
Aktivitetskalenderen
2010
- vælg måned
|
September
| Dato |
Tidspunkt |
Aktivitet |
Sted |
| 05-09 |
10.00-16.00 |
Mosens Dag - familie og aktivitetsdag ved Lille Vildmosecentret |
Lille Vildmosecentret og Vildmosegaard |
Natur og friluftsliv på Lille Vildmosecentret – Mosens dag
Når efteråret nærmer sig er det atter tid for Mosens dag på Lille Vildmosecentret. Søndag den 5. september sættes alle sejl til fortæller Jakob Konnerup, naturvejleder på centret. Igen i år er det lykkedes os at samle en bred gruppe af lokale til en country fair - en dag med markedsstemning. Gårdspladsen mellem den flotte Vildmosegaard og vores smukke center fyldes med liv og i år kommer der så mange spændende stande, at vi nok også må flytte om i parken, siger Konnerup, mens han hurtigt tager telefonen. Det var endnu en interesseret udstiller, fortæller han bagefter.
Vi fylder området med boder som har ost, frugt, grønt, bær, kryddersnapse, frugttræer, friluftsgrej og tøj og meget meget mere. Vi kan øve os i skydning med lasergevær og så går vores skovtrold Vildma rundt og underholder børnene, siger naturvejlederen. I det hele taget er det en rigtig familiedag fortsætter han. Der kan købes lækker mad til frokost og så er der et væld af smagsprøver. Jeg flår bl.a. et krondyr, som vi bagefter griller, så der bliver en lille bid til alle som kommer, fortæller Jakob Konnerup. Også vildmosens efterhånden berømte krappe og kartoffelsuppe vil man kunne smage, og for et kys til Bodil Hansen fra Kystbysamrådet, opskriftens opfinder, kan man måske få opskriften med hjem?
På Vildmosegaard er der kunstudstilling og lokalhistorisk arkiv stiller op og viser gamle billeder fra området, og så kommer der også en keramiker og laver Rakubrænding.
I naturværkstedet på Lille Vildmosecentret er der løbende børneaktiviteter med de tamme Rotter Tim og Tom, og alle er velkomne til at kigge til vores krybdyrekspert Mikkel Rødvig, som tager nogle søde varme slanger med, og det er ikke vandslanger, griner Jakob. I løbet af dagen bliver der også opvisning med heste og sporhunde, så vi har virkelig fået et stort program sat sammen, slutter Jakob Konnerup.
Tag familien og bekendte med til en herlig udflugt i smukke omgivelser, hvor der er noget for enhver. Der er gratis adgang – dog kan nogle af aktiviteterne være forbundet med egenbetaling og der er en lille p-afgift på 20 kr. pr. bil.
Program:
Kl. 10.00 åbner markedspladsen
Kl. 11.00 er der opvisning med islandske heste
Kl. 12.00 kan der købes frokost
Kl. 12.30 flås et krondyr og der laves smagsprøver
Kl. 14.00 er der opvisning med sporhunde
|
|
 |

|
| 19-09 |
10.00-16.00 |
Svampedag i Lille Vildmose - udstilling og svampetur |
Lille Vildmosecentret og Vildmosegaard |
En dag med fokus på svampe. Dagen starter på Vildmosegaard, hvor der kl. 10-13 er udstilling af og information om forskellige svampe. Om eftermiddagen arrangeres en guidet svampetur til en af skovene omkring mosen. Turen starter kl. 13.00 på p-pladsen ved Lille Vildmosecentret, hvorefter man kører i egne biler til lokaliteten. I skoven kan man på egne hånd eller i følge med en guide indsamle diverse svampe. Arrangementet afsluttes kl. 16.00 med en fælles gennemgang og fremvisning af de indsamlede svampe.
Pris: arrangementet er gratis. Husk: praktisk påklædning og solidt fodtøj samt kurv og kniv til indsamling af svampe.
Medbring gerne eftermiddagskaffe, der nydes i skoven. Turen er velegnet for nye svampesamlere.
Arrangør: Lille Vildmosecentret i samarbejde med Foreningen for Svampekundskabens Fremme. |
|
![]() |

|
| 23-09 |
18.00 - 22.00 |
Brunst, Brøl og Bordeaux - hør og smag på mosens storvildt |
Lille Vildmosecentret og Toftetårnet |
Vi mødes på Lille Vildmosecentret og kører derfra i egne biler til Toftetårnet. Fra tårnet har vi udsigt over Enebærsletten, der er en af hjortenes foretrukne brunstpladser. Forhåbentlig vil hjortene lade sig beskue og give prøver på deres dybe brunstbrøl. Centrets naturvejleder vil fortælle om skovens og dens storvildt, herunder historie, forvaltning, afskydning og fremtid.
Efterfølgende køres tilbage til Lille Vildmosecentret, hvor der i Café Soldug serveres vildtragout samt et enkelt glas Bordeaux rødvin.
Efter spisningen er der guidet rundvisning i Lille Vildmosecentret inkl. film i centrets biograf. Aftenen afsluttes med et oplæg om storvildtets og friluftslivets fremtid i Lille Vildmose.
Pris: 249 kr. pr. pers. inkl. guide, spisning, 1 gl. rødvin samt entré.
Tilmelding er nødvendig og bindende på tlf. 9931 7550 - max. 35 personer.
Husk: varm påklædning og kikkert. Al kørsel foregår i egne biler.
Ønskes samme arrangement for private grupper - Kontakt centrets naturvejleder.
|
|
 |

|
| 28-09 |

| Fotos: Jan Skriver • Der tages forbehold for fejl og ændringer • Webdesign ©: Fotografen Thisted |
|