Cykelruter
Der er gode muligheder for at opleve området på cykel. Hele tre regionale og en national cykelrute går gennem området. Ruterne er indtegnet på kortet, men der er udgivet særlige pjecer om de enkelte ruter. Pjecerne fås på turistkontorerne, og rummer ud over selve cykelruten korte beskrivelser af landskabet, naturen og kulturhistorien. En ensartet skiltning gør det nemt at følge ruterne. De røde ruter er nationale cykelruter, de blå er regionale cykelruter.
I forbindelse med cykelruterne er der anlagt enkelte primitive lejrpladser, hvor det er muligt at sove i shelters og lave mad over bål. Lejrpladsernes beliggenhed kan ses i folderne for de enkelte ruter.
Cykeludlåning På Vildmosegaard er det muligt at leje cykler.
 |
|
Stjernepunkter
Der er mange muligheder for at opleve mosen på egen hånd. Pilotprojet Lille Vildmose Nationalpark har udgivet pjecen: Stjernepunkter i Lille Vildmose.
Pjecen fås på turistkontorerne og indeholder et kort over området, så det er nemt at finde rundt.
Det indeholder også en kort beskrivelse af hver af de 17 stjernepunkter, der er udpeget.
Fra Lille Vildmosecentret udleveres navigatoren, som er en lommeformat af stjernepunktsfolderen.

|