Lille Vildmose Naturområde

Lille Vildmosecentret • Birkesøvej 16 • Dokkedal • 9280 Storvorde • Telefon 99 31 75 50 •

Menneskene i mosen
Lille Vildmose var frem til cirka 1750 en dansk ødemark, hvor stort set kun mosekonen havde rådet i cirka 1.500 år. Omkring år 0 boede et jernalderfolk i området, der dengang så ganske anderledes ud end i dag. Terrænet var tørt og sandet, og jernalderbønderne har sandsynligvis haft deres hyr med at skaffe sig til dagen og vejen. På grund af en ekstrem nedbørsrig periode og en landhævning begyndte Lille Vildmose-området at tage form som en lagune afsnøret fra havet. Lagunen udviklede sig til en sø og senere en sump, som til slut blev en gigantisk højmose vest for Muldbjerge.

Jernalderfolket måtte flytte, og i hen ved 1.500 år, mens sphagnummosserne lag for lag byggede Lille Vildmose op til at blive den største højmose i det nordvesteuropæiske lavland, var området en ødemark. Mosens svamp strakte sig næsten 15 kilometer fra nord til syd og 5 kilometer fra øst til vest, da den var på sit højeste. Som en ufremkommelig flade lå Lille Vildmose og var frygtet af lokalbefolkningen, fordi den var lumsk at færdes i. Særligt i havgus, og når mosekonen bryggede, kunne man fare vild derude.

Så kom tidsalderen, da der skulle vindes nyt land til dyrkning. Landvindingen begyndte tidligt i Lille Vildmose, hvor der i 1750’erne blev gravet en 2 kilometer lang og 7 meter dyb kanal fra områdets centrale dele og østpå til Kattegat. Det er den kanal, der den dag i dag løber langs Birkesøvej forbi Lille Vildmosecentret. Kanalen afvandede i 1760 Møllesø, der var den største af Lille Vildmoses seks søer. Året efter kom turen til Birkesø, og i 1762 blev også Lillesø og Tofte Sø tømt for vand. Søerne blev til dyrket land eller græsarealer med høslæt.

I slutningen af 1700-tallet begyndte den første gravning af tørv i mosens nordvestlige del mod Gudumlund, men produktionen var beskeden. I 1904 blev der bygget en spritfabrik nær Vildmosegård, hvor der skulle produceres husholdningssprit af højmosens tørv, der indeholder sukker. Men projektet blev en fuser. Så kom verdenskrigene, der skabte en voldsom hunger efter brændsel, og Lille Vildmoses natur kom for alvor under pres og omformning. Cementfabrikken Aalborg Portland indledte med afsæt i en stor mangel på kul et mosebrug med tørv som brændsel. Særligt under 2. Verdenskrig blev der i Portlandmosen gravet store mængder af tørv, og gravebanerne fra dengang ligger i dag som flere kilometer lange søer i mosens nordvestlige del, der er mere eller mindre groet til i birkeskov.

Da tørvegravningen var på sit højeste, beskæftigede Aalborg Portland 1.200 mand med manuelt arbejde i mosen. Landbruget kom for alvor til Vildmosen mellem de to verdenskrige. I 1936 købte Landbrugsministeriet rundt regnet 3.000 hektar af Lille Vildmose for at oprette landbrug, og frem til 1958 blev der etableret 39 statshusmandsbrug. I løbet af 1950’erne etablerede Pindstrup Mosebrug sig for alvor i området, og en omfattende industriel tørveindvinding til fremstilling af produkter til jordforbedring blev set på skinner. Store dele af højmosen skulle blive til spagnum som pottemuld til brug i haver, gartnerier og på planteskoler.

Fra 1960’erne blev de vidtstrakte brune produktionsflader med deres kilometerlange rækker af ”klynere”, som klodserne af højmosetørv kaldes, et karakteristisk billede af Lille Vildmose. Den nordlige og østlige del af Lille Vildmose blev da drænet og kultiveret i en grad, som man næppe havde troet mulig i 1700-tallet. I disse år er Lille Vildmose kommet til det store sporskifte fra spagnumproduktion og tilbage til naturen med de vidtstrakte, våde højmoser.

I 2007 blev Lille Vildmose fredet som den hidtil største fredning i Danmark. Fredningen vil sætte en stopper for produktionen af spagnum i 2011. Og en naturgenopretning er i gang i retning af en vådere mose. Dræningen vil gradvist høre helt op, grøfter vil blive dækket til, og birketræer vil blive fældet over store arealer i Portlandmosen, så udsigten over de åbne vidder vil komme tilbage.

I dag er det naturværdierne, der er i højsædet i Lille Vildmose, som den naturbevarende Aage V. Jensen Naturfond ejer størsteparten af. Aage V. Jensen Naturfond har indrettet en lang række faciliteter for publikum. Der er bygget en håndfuld observationstårne og to gangsti-systemer, der kan lede besøgende tørskoet ud på mosen. Selv kørestolsbrugere kan nå ud på den gyngende mose og få et indblik i den engang så ufremkommelige højmose. Og midt i det hele ligger det moderne Lille Vildmosecenter side om side med Vildmosegård, der blev bygget i 1768. Centret og gården med dens park, der er vokset op af den udtørrede Møllesø, er det naturlige udgangspunkt for turen ud i Danmarks største og vildeste højmose.