Lille Vildmose Naturområde

Lille Vildmosecentret • Birkesøvej 16 • Dokkedal • 9280 Storvorde • Telefon 99 31 75 50 •

Vild, vildere, Vildmosen
I Lille Vildmoses natur kan man komme på gyngende grund i våde, svuppende moser, hvor der vokser kødædende planter som soldug. Der er dog ingen grund til panik, for solduggen er kun få centimeter høj, og den lever udelukkende af små fluer, myg og edderkopper, som den fanger med sine lokkende, glinsende og klæbrige dråber. I himmelrummet over mosens åbne vidder har man de største chancer i Danmark for at opleve kongeørnen svæve over sine jagtmarker, for Vildmoselandet er de danske kongeørnes vugge.

Siden 1999 har der hvert år ynglet kongeørne i Lille Vildmoses skove, og nu har også den endnu større havørn etableret sig i området. Ørnene er med til at sætte en streg under naturens storhed i moselandet. Fra Hegnsvej syd for Høstemark Skov i den nordøstlige del af Lille Vildmose bliver der dagligt set kongeørne, og ved Tofte Sø Tårnet er der i lange perioder året igennem næsten garanti for at få havørne i kikkerten. De mægtige rovfugle jager i sommerhalvåret ofte skarver i kolonien ved Tofte Sø.

I flere år har Vildmosens centrale sø, der ligger som et gylden smørklat i det naturrige område, huset Danmarks største koloni af skarver på cirka 4.000 par, men nu er kolonien blevet mindre. Måske fordi der er mangel på fisk i Kattegat. Måske fordi ørnene jager skarverne og stresser dem. Europas højeste fugl tranen er et markant indslag i mosens natur. Fra marts til ud på efteråret kan man flere steder høre traner trompetere tidlig morgen og sen aften. Der yngler flere par i området, der i perioder tiltrækker flokke af traner, som ofte søger føde på dyrkede marker tæt på Lille Vildmosecentret.

Landskabet i Lille Vildmose er yderst varieret med åbne, vidtstrakte flader af højmoser, søer, græsfenner med heste og kreaturer, birkekrat, græsningsskove med krondyr og vildsvin, sletter og brune partier med en produktion af spagnum, der er på vej til at stoppe, hvorpå den våde mosenatur skal genoprettes. Set fra de 30-40 meter høje bakker, der løber i nord-sydlig retning vest for Lille Vildmose, kan man fra flere udsigtspunkter fornemme området som en organisme, hvor hjerteslagene kommer fra højmosen. Hvis man en tidlig sommermorgen står på en af bakkerne og skuer ud over det lave moseland, mens mosekonen brygger, kan man for alvor fornemme mosens form og udstrækning.

Mosekonen brygger nemlig en dyne af dis, der fylder alle lavninger, så man kan se omridset af Vildmosen. Næppe noget sted i Danmark kan man opleve et tilsvarende fænomen i stor skala i naturen. Nogle af Danmarks mest dyrerige græsningsskove ligger i Lille Vildmose. Høstemark Skov i nordøst og Tofte Skov i syd er omkranset af vildthegn, men de kan besøges på guidede ture. I græsningsskovene lever nogle af Danmarks største bestande af krondyr. Der er cirka 150 i Høstemark Skov, mens bestanden i Tofte Skov er på rundt regnet 400 dyr.

I Tofte Skov og Mose lever Danmarks ældste og største bestand på cirka 150 vildsvin. Blandt andet på grund af det rige dyreliv huser græsningsskovene en artsrigdom, der er enestående i Danmark. Alene i Høstemark Skov, der er den bedst undersøgte, har forskere og biologer fundet flere end 5.000 arter af planter og dyr. Der bliver fortsat fundet nye arter for Danmark i vildmoseskovene, der er skatkamre af mangfoldighed.

Selve højmoserne hører til de største og bedst bevarede i det nordvesteuropæiske lavland. Tofte Mose er en imponerende flade, hvorfra man kan høre storspoven, Europas største vadefugl, fløjte i sommerhalvåret. Lille Vildmoses skabelsesberetning begyndte for cirka 6.000 år siden i Stenalderhavets tid. Østhimmerland var dengang et ørige med den nuværende Lille Vildmose under vand. I takt med landets hævning blev den lave Vildmose afsnøret fra det havområde, der i dag er Kattegat. Området blev til en lagune, hvis bredder gradvist voksede til med tagrør. Med tiden udviklede sig en sump, hvor der vandrede sphagnummosser ind. Disse mosser overtog naturscenen, og gjorde sumpen til en hængesæk og senere til en højmose med et fast plantetæppe. Da mosserne vandrede ind i Lille Vildmose-området omkring år 500 efter vores tidsregning, var kursen sat mod den højmose, vi kender i dag.

Sphagnummosserne kan leve og vokse udelukkende af regnvand og de næringsstoffer, der følger med nedbøren. På den måde fungerer en højmose som en gigantisk landskabelig svamp, der holder på regnvandet. Den øverste cirka halve meter af højmosen består af levende sphagnummosser, der vokser og hvert år gør mosen nogle få millimeter tykkere. Neden under de levende mosser ligger et tørvelag fyldt med vand og fri for ilt. Dette tørvelag, hvis bund er cirka 1.500 år gammel, har en tykkelse på 4-6 meter, hvor Lille Vildmose er bedst bevaret i den centrale del af Tofte Mose. Hvordan der ser ud under en højmoses øverste og levende lag af sphagnummosser kan man se på de brune arealer omkring Grønvej og Møllesøvej, hvor der fortsat bliver gravet og støvsuget spagnum til pottemuld. Her er der skrællet metervis af tørvelagene, men nu er produktionen af spagnum ved at blive faset ud. I takt med at produktionen hører op, vil den våde højmosenatur blive genskabt. Det er meningen, at højmosen igen skal have en udstrækning næsten som i mosetidernes morgen. Langs med Hegnsvej i den nordlige del af Vildmosen er tørvegravningen og produktionen opgivet, og her kan man se, hvordan naturen vandrer ind og ændrer sig næsten fra måned til måned. Her er grågæs, traner og rørhøge begyndt at yngle, og forår og sommer kan man høre rørdrummen, der er rørskovens spøgelse, sige som en olm tyr, der brøler i det fjerne. Og tusinder af guldsmede flyver over de gravebaner, der nu er fyldt med vand og ved at blive bevoksede efter at have været lånt ud til industriproduktion i mange årtier. Naturen er i disse år ved at få sit tabte terræn tilbage i Lille Vildmose, der vil blive vådere og vildere de kommende år.